IAU har besluttet, at der i 2018 skal løbes VM 100 km i Kroatien.
Løbet er foreslået til 8. september, med mulighed for at rykke til enten weekenden før eller efter.
Det har desværre ikke været nemt at følge vores fire danske løbere ved VM 100 km i dag. Arrangøren havde hurtigt store problemer med live-opdateringerne.
Mathias Jørgensen blev hurtigste dansker med 7:19 for de 100 km. Brian Arreborg Hansen kom ind på 7:33 og Louise Skak kom hjem i 9:19.
Desværre blev Pia Joan Sørensen nødt til at trække stikket efter 80 km.
Her kl. 7.00 startede VM 100 km i spanske Los Alcázares med fire danske løbere på startlinjen.
Kvinder: Pia Joan Sørensen & Louise Skak.
Herrer: Brian Arreborg Hansen & Mathias Jørgensen.
Pia, Brian og Mathias har tidligere løbet med på 100 km-landsholdet, men Louise er ny på holdet.
Der er live-resultater fra Spanien på dette link.
Så er der her til aften blevet løbet VM på 50 km distancen. For første gang havde vi to danskere på startlinjen.
For både Asser Vittrup Nielsen og Rasmus Trap Wolf var der også tale om debut på distancen.
Igen i år var der meget varmt i Doha under løbet, hvilket i den grad afspejler sig i løbernes tider. Også vores to danskere blev ramt af varmen, men kom alligevel i igennem i flotte placeringer:
Inden start var forventningerne sat op efter placeringer i top 25, hvilket blev indfriet for begge.
Amerikanske Anthony Migliozzi genvandt VM i tiden 2:54:02. Hos kvinderne blev vinderen kenyanske Risper Kimaiyo i 3:22:46!
Resultater fra VM findes her.
Følgende 3 kvinder og 3 mænd er endeligt udtagne til VM trail i Portugal, den 29. oktober. Et bjergløb, som afvikles over distancen 85 km / 5.000 +HM.
Kvinder:
Dorte Dahl, Blovstrød Løverne
Kristina Schou Madsen, Kolding Motion
Laura Marie Jørgensen Hulgaard, Tejn IF
Mænd:
Christian Grøn Nørfelt, Blovstrød Løverne
Jonas Borsøe Christensen, Viborg AM
Simon Grimstrup, Silkeborg OK
Link til event-site: http://carlossanatureevents.com/evento.aspx?idEvento=CM
VM 50 km skal afgøres 11. november i Doha, Qatar.
Nedenstående er på nuværende tidspunkt forhåndsudtaget til bruttoholdet:
Herrer: Rasmus Trap Wolf & Asser Jon Nielsen.
Det er anden gang, at der skal løbes VM på 50 km. men det er første gang, at vi skal sende et hold af sted. Der arbejdes på at sende yderligere løbere til Doha.
Har du ambitioner om at deltage på ultralandsholdet, så send en mail.
Brian Larsen – Koordinator & udtagelsesansvarlig for 50 km, 100 km og 24 timer
VM 100 km skal afgøres 27. november i spanske Los Alcazeres.
Nedenstående er forhåndsudtaget til bruttoholdet:
Kvinder: Pia Joan Sørensen & Louise Skak.
Herrer: Brian Arreborg Hansen & Mathias Jørgensen.
Pia, Brian og Mathias har tidligere løbet med på landsholdet, men Louise er ny på holdet. Louise er bosiddende i Norge, og løb sidste år godt 72,5 km på 6 timer.
Endelig udtagelse af VM-holdet sker i løbet af august. Det er sandsynligt, at bruttogruppen bliver udvidet. Håber, at vi til DM i Viborg får nogle gode resultater.
Udtagelseskriterierne til ultralandsholdet (100 km) fremgår her.
Har du ambitioner om at deltage på ultralandsholdet, så send en mail.
Brian Larsen – Koordinator & udtagelsesansvarlig for 50 km, 100 km og 24 timer
Følgende løbere er brutto-udtaget til henholdsvis VM bjergløb (short) i Bulgarien, den 11/9 og VM trail i Portugal, den 29/10.
VM bjergløb (short):
Katrine Villumsen, Sparta IF
VM trail:
Dorte Dahl, Blovstrød Løverne
Laura Jørgensen Hulgaard, Viking Rønne
Kristina Schou Madsen, Kolding Motion
Jesper Noer, Blovstrød Løverne
Simon Grimstrup, Silkeborg OK
Christian Nørfelt, Blovstrød Løverne
Jonas Borsø Christensen, Viborg AM
Til VM trail vil yderligere to pladser stå åbne for mulig besættelse indtil den 4/9. En for kvinder og en for mænd.
Udtagelseskrav kan rekvireres ved henvendelse til Søren Rasmussen på sras@c.dk.
Lørdag morgen kl. 8 går starten til VM i bjergløb (42 km) i Slovenien.
Det danske hold stiller til startmed følgende løbere: Luise Sønder, Laura Hulgaard, Jesper Noer, Simon Grimstrup, Christian Grøn Nørfelt, Andreas Carlsen og Søren Rasmussen. Se tidligere beskrivelse af løberne her.
Ruteprofil mm kan studeres nærmere her. Det forventes, at verdensmesteren er i mål omkring kl. 11.45.
Held og lykke.