DM 24 timer løbes igen i Sæby

 

DAF-logo

Der skal løbes DM 24 timers i Sæby igen, idet “24 timer Ved Havet” i samarbejde med AMOK afholder næste års mesterskab 3.-4. juni.

Desværre kommer det kommende DM til at ligge meget tæt på VM i Belfast 1.-2. juli! Landsholdsløbere, som stiller til start i Nordirland. vil desværre ikke kunne være på startlinjen i Sæby.

 

 

DM 100 km og Lang Trail i 2017 på plads

 

DAF-logo

Tidligere på ugen blev det meldt ud på DAF, at datoerne er på plads for DM 100 km og Lang Trail i 2017:

DM Lang Trail, afvikles i Silkeborg 29. april med den lokale orienteringsklub som arrangør.

DM 100 km i Viborg 12. august med Viborg AM som vært.

Der arbejdes på at få datoerne for øvrige danske mesterskaber på plads inden længe.

 

DM Trail Lang – danske mestrer

Ved lørdagens Hammer Trail på Nordbornholm blev årets danske mestrer på den lange traildistance fundet.

Hurtigst kvinde på de 50 km blev den lokale Laura Hulgaard, som løb de godt 50 km på 5 timer og 57 minutter.

Laura Hulgaard

Top tre hos kvinderne:

  1. Laura Hulgaard, Viking, 5:57:06
  2. Kristina Schou Madsen, Kolding Motion, 6:24:28
  3. Lene Nissen Jessen, TIF, 7:13:50

Jesper Noer genvandt det danske mesterskab på distancen, da han løb på 4 timer og 51 minutter.

Jesper Noer

Top tre hos herrerne:

  1. Jesper Noer, Blovstrød Løverne, 4:51:15
  2. Christian Grøn Nørfelt, TIF, 4:55:38
  3. Jens Henriksen, Fredericia Løbeklub, 5:03:27

Stort tillykke til alle. Øvrige resultater fra lørdagens DM kan ses her.

DM 100 km 2016 løbes i Viborg

DAF-logo

Så er nyheden ude! Viborg AM er værter for dette års danske mesterskab på 100 km.

Løbet afholdes 13. august ifm. det traditionsrige 24 timers løb rundt om Søndersøen i Viborg. Hver runde rundt om Søndersøen er på knap 6 km – meget passende ift. depot/support.

Med et lille håb om, at VM 100 km afholdes sidst på året, så kan det måske komme til at passe godt sammen.

Følg med på Viborg AM hjemmeside for senere oplysning omkring tilmelding.

 

 

 

DM Lang Trail 2016

Tejn IF/Løb er i 2016 blevet tildelt værtskabet til DM i Lang Trail. Mesterskabet vil blive afviklet i forbindelse med Salomon Hammer Trail Winter Edition 16. januar. Distancen på DM Lang Trail vil bliver 50 km, hvor der løbes på Hammerknuden, Slotslyngen og i området omkring Vang.

For at kunne stille op i DM skal deltageren være med i en klub der er medlem af Dansk Atletikforbund.

Man kan allerede nu tilmelde sig løbet på www.hammertrail.dk

DM Kort Trail 2016

Dansk Atletik Forbund har i dag tildelt Viborg Atletik & Motion afviklingen af de Danske Mesterskaber i Kort Trail 2016.

Mesterskabet afvikles lørdag 10. september over ca. 25 kilometer i Viborg Natur Park, eller nærmere bestemt udvalgte arealer omkring Broddingbjerg, Ødalen, Klostermarken m.m.

Deltagerne kan forvente en stærkt udfordrende rute med stejle bakker, kringlede single-tracks, smukke udsigter og meget varieret terræn.

DM 24 timer – resultater fra Sæby

Regn og kraftig vind satte sit præg på weekendens danske mesterskab i Sæby. Det til trods, så blev der løbet hurtigt hos både kvinderne og herrerne.

DM Kvinder:

  1. Stine Rex, SIK80, 208,971 km (PB)
  2. Anne-Marie Rossen, AMOK, 203,296 km
  3. Mette Normind Pilgaard, AMOK, 184,858 km

dm 24h kvinder

DM Herrer:

  1. Kim Klitgaard Sørensen, AMOK, 246,793 km (PB og 2. hurtigste i DK all-time)
  2. Bruno Batsberg, Klub 100 Marathon, 234,443 km (PB)
  3. Lars Skytte Christoffersen, Skanderborg Løbeklub, 208,922 km

dm 24h herrer

Tillykke til alle.

Se øvrige resultater her.

DM 100 i Bramming

I søndags blev der løbet DM 100 km i Bramming for anden gang. Brian Arreborg Hansen blev en suveræn vinder i 7:21:02 – et pænt stykke under kvalifikationskravet til landsholdet. Stort tillykke.

BrianArreborg

1. Brian Arreborg Hansen, Sparta 7:21:02
2. Ole Karlsen, Holbæk LMK 9:06,32
3. Bjarni Rom-Jensen, Viborg AM 9:09,10

Deltagerantallet til mesterskabet kunne godt have været større. Der blev således ikke fundet en vinder i kvindeklassen! Men der blev løbet marathon i København samme dag, og i den kommende weekend løber en del af vores bedste ultraløbere enten DM 24 timer eller VM trail. Så det er måske en del af forklaringen.

Se artikel på Dansk Atletik.

 

 

DM trail 2015

Tidligere i år var Dansk Atletik Forbund forbi Salomon Hammer Trail for at kigge nærmere på muligheden for at afholde danske trail mesterskaber. I dag er det så vedtaget på DAFs årlige konference, at der fra 2015 skal løbes om mesterskaberne på to distancer: Trail kort (20-30 km) og Trail lang (70-90 km).

Det første år er det Tejn IF Løb, som skal være arrangør for DM. Du kan læse deres pressemeddelelse i den forbindelse her.

I