Antidoping og Smertestillende midler

Såvel landsholdsløbere som motionister kan blive testet af AntiDoping Danmark ved konkurrencer i Danmark, og landsholdløbere testes (stikprøve) endvidere ved internationale begivenheder og i forbindelse med danske rekorder (skal ske indenfor 24 timer).

Generelt henviser vi til AntiDoping Danmarks hjemmeside samt Dansk Atletik Forbunds hjemmeside, hvor du finder svar på de mest almindelige spørgsmål om doping. Her er du også velkommen til at rette henvendelse.

Ledelsen af landsholdende på 50 km, 100 km og 24 timer ønsker hermed at signalere at vi tager klart afstand fra brug af midler som findes på antidopinglisten.

Derudover opererer vi også med en nultolerancepolitik omkring anvendelsen af smertestillende midler i forbindelse med konkurrencer. Vi er glade for at DAF bakker op om vores holdning, så vi kan fastholde en ren sport også fremadrettet.

Jesper Kenn Olsen, landstræner 50 km, 100 km og 24 timer

Peter Leisted Bøgevig, Landsholdskoordinator 50 km, 100 km og 24 timer

Doping kan under ingen omstændigheder tolereres!