Landsholdssamling i Næstved

 

Klokken 11 lørdag mødtes en del løberne fra bruttogruppen (100 km og 24 timer) til samling i Næstved. Vejr og trafik sinkede dog jyderne lidt – og en enkelt måtte blive hjemme på grund af snemængderne i Nordjylland.

Fysioterapeut Jacob Nordholt Hansen (ejer af Fysium og selv ultraløber) havde stillet sine lokaler til rådighed for ultralandsholdet.

Man kan selvfølge ikke have en landsholdssamling uden en løbetur, så der var planlagt tur i Fruens Plantage med garanti for mudder under skoene som en opstart.

Efter en kort frokost stillede Jacob sin ekspertise til rådighed for landsholdet. Konkret blev der kigget på løbestil og mulige skader.

Det kan være interessant at vide hvordan man kommer over en skade, men det er meget mere interessant at vide, hvordan man kan forebygge skaden. Der blev således talt meget om planlægning af træning og risiko for overtræning.

Tid til sved på panden igen. Op i træningslokalet, hvor der var fokus på funktionelle styrketræningsøvelser relateret til løb. Hængt op i stropper og seler, blev der kæmpet med egen kropsvægt – ikke ubetinget sjovt. Der blev gået til den, og der var stort smil på læben.

Afslutningsvis var der en introduktion til restitution og styrketræning ved hjælp af muskelstimulation. At styrketræning kan være så hård, når man sidder helt stille, kom vist bag på et par stykker.

Stor tak til Jacob for indsatsen i forbindelse med landssamlingen. Ingen tvivl om, at det havde været en inspirerende eftermiddag med stof til eftertanke.

Der blev rykket til mere private omgivelser i Karrebæksminde, hvor aftensmaden blev indtaget og de ikke-fysiske ting omkring landsholdet blev gennemgået.

Resultaterne fra de to hurtigste herrer og de to hurtigste kvinder ved sidste års DM 24 timer blev gransket. Som det ses af nedenstående, så er der en del udsving undervejs. Sagt på en anden måde, der er lidt at arbejde med.

Tid pr runde 24H 2013

Omkring dette års danske mesterskaber, så har der været sat datoer på i snart et stykke tid.

Der er åben for tilmelding til begge mesterskaber.

Omkring internationale mesterskaber, er sat dato på et arrangement.

En super hyggelig og inspirerende landsholdssamling er slut for denne gang. Næste gang regner vi med, at samlingen er udvidet med løbere til trailholdet. 

2 kommentarer til “Landsholdssamling i Næstved”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s